Haveterapi

Havens dag bød også på et besøg på Overdam Planteskole, som havde arrangeret et indlæg om haveterapi af Annette Wibæk, som er indehaver af terapihaven Aurora i Ålborg. Jeg synes, det var så spændende, at jeg tillader mig at lave et lille referat af hendes foredrag her ;)

Haveterapi er idéen om, at ophold og arbejde i naturens elementer har en positiv effekt på individets psyke, og terapihaver kan derfor være med til at hele personer, der lider af stress og udbrændhed. Fænomenet er ikke nyt, faktisk blev soldater, der vendte hjem fra 2. verdenskrig med krigstraumer, behandlet med terapiformen. I nyere tid er der forsket mere i terapiformen, og i Aboretet i Hørsholm ligger terapihaven Nacadia, som er et forskningsprojekt under Skov- og Landskabsstyrelsen ved Københavns Universitet, hvis formål er at samle de forskningsresultater og erfaringer, som findes inden for terapihavefeltet, og skabe en model for, hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud, og hvordan haveterapiprogrammer bør integreres. Men hvorfor virker haveterapi på blandt andet stressramte? Man kunne begynde med at spørge: Hvad er stress egentlig? Stress er i grunden en livsnødvendig reaktion som indtræder, når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortisol og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, som gør klar til kamp eller flugt. Efter en tid med længerevarende stressbelastning har mennesket imidlertid behov for at hvile. Og da er søvn ikke nok, man har også behov for mental hvile i vågen tilstand, såkaldt restoration. Flere forskere betragter natur- og havemiljøer som ekstra gode for sådan vågen hvile. Forskerparret Kaplan og Kaplan har en teori, der handler om, hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplan har mennesket to typer af opmærksomhed. ’Den målrettede opmærksomhed’, som vi anvender i det forskerparet betegner som "unaturlige bymiljøer", som når vi udfører kontorarbejde eller kører bil. Da bombarderes vi med information, som kræver vores opmærksomhed. Dette system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet. Når dette sker, og man stadig har brug for at fokusere, slår det sympatiske nervesystem til, og mængden af vågenhedshormoner højnes og pulsen øges. Stort behov for brug af den rettede opmærksomhed fører altså til informationsoverbelastning i hjernen og dermed risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener, at natur- og havemiljøer får informationerne om omgivelserne til at gå en anden og kortere vej i hjernen, hvor vi ikke sorterer i indtrykkene, men snarere scanner omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret "spontan opmærksomhed". Det er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder, at "den rettede opmærksomhed" kan hvile. Forskning har desuden vist, at arbejde med havebrug er en meningsfuld beskæftigelse både fysisk og psykisk.Gennem aktiviteterne opnås et flow. Et flow er en naturlig, fremadrettet og ubevidst tilstand, der skaber mening, formål og lethed i tilværelsen. Jeg kunne blive ved at fortælle om alt det positive ved haveterapi, men jeg vil hellere sige: Prøv det!!! Gå ud i haven og lug ukrudt, anlæg et bed, duft til blomsterne, klip et par grene og tag dem med ind i stuen eller hvad, du nu får lyst til i haven - og har du ikke en have, så gå en tur i parken eller besøg en ven med en have. Der er virkelig noget om snakken, og jeg er glad for, at jeg har en have :-) Hvis du har lyst til at læse mere om terapihaverne, forskningsprojektet eller bare generelt om haveterapi, har jeg lagt et par links i højre side af bloggen :-)