Der blev plantet buskpotentil, hjortetrøst og prydgræs :-)

Søndag var vejret med os igen, og det blev endelig tid til at få styr på den skråning/skrænt, der er ind til naboen. Så vi lagde vejen forbi Overdam Planteskole for at hente et ordentligt læs potentiler (lovely pink), og der var heldigvis rigelig plads til de mange planter i cabrioletens rummelige baggagerum ;-) Samtidig lod vi os inspirere af Overdams store udvalg af prydgræsser. Planteskolen har faktisk den største samling af prydgræsser i Europa, og indehaveren er ekspert i prydgræsser. I udstillingshaven kan man se, hvordan man kan bruge prydgræsser i bede i haven, den er bestemt et besøg værd. Vi købte en prydgræs, der hedder transparent, fordi dens aks er næsten gennemsigtige, men utrolig smukke. Den blev plantet sammen med hjortetrøst, og sammen udgør de allerede et pragtstykke i haven. Før og efterbillederne er ikke til at tage fejl af, og allerede til næste sommer, vil det hele have vokset sig større og tættere.

Chilifestival

Lørdagens vejr bød ikke på den store havetur, så vi tog i stedet til chilifestival på gartneri Toftegaard ved Lene Tvedegaard. Vi har i lidt tid dyrket chili hjemme, og det er en ret fascinerende verden og ikke mindst spændende smagsoplevelser chilierne indbyder til. Da vi efterhånden har samlet os fem forskellige chili af forskellig styrke, størrelse og farve, er hjemmet blevet ganske dekorativt, og der eksperimenteres med diverse chili retter. Chili er nemlig ikke bare chili, men en verden af forskellige smagsoplevelser alt efter, hvilken chili, du vælger. Kategorien går fra 0 til 10++++, hvor 8 og derover er mega stærke. Chili er sundt og har i øvrigt mange andre gode egenskaber, faktisk har chili været anvendt som medicin mod blandt andet hovedpine, halsbetændelse, feber, bakterier m.m. i årtusinder og benyttes også i dag i salver til patienter med leddegigt samt i smertestillende medicin mod f.eks. nervebetændelse. På Rigshospitalet har man gennemført forsøg med brug af chili til smertebehandling ved operationer. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Jo, styrken i chili er ikke en smag, men en smertepåvirkning. Styrken i chili skyldes capsaicinoiderne. De binder sig til nerveender, hvorved vi registrerer smerte. På Rigshospitalet har man således hældt koncentreret capsaicin i operationssår, mens patienterne var bedøvede. Derved får nerveenderne en så massiv smertepåvirkning, at de bliver lammede for en tid og derfor ikke sender besked til hjernen om, at noget gør ondt, og patienterne føler langt mindre smerte, når de vågner fra narkosen og helt op til to uger efter operationen. Måske man skulle overveje at tage et par chilifrugter med, hvis man en dag skulle være så uheldig at skulle på operationsbordet?? ;-) Billederne i indlægget har jeg taget af nogle af vores egne chili :-)

Haveterapi

Havens dag bød også på et besøg på Overdam Planteskole, som havde arrangeret et indlæg om haveterapi af Annette Wibæk, som er indehaver af terapihaven Aurora i Ålborg. Jeg synes, det var så spændende, at jeg tillader mig at lave et lille referat af hendes foredrag her ;)

Haveterapi er idéen om, at ophold og arbejde i naturens elementer har en positiv effekt på individets psyke, og terapihaver kan derfor være med til at hele personer, der lider af stress og udbrændhed. Fænomenet er ikke nyt, faktisk blev soldater, der vendte hjem fra 2. verdenskrig med krigstraumer, behandlet med terapiformen. I nyere tid er der forsket mere i terapiformen, og i Aboretet i Hørsholm ligger terapihaven Nacadia, som er et forskningsprojekt under Skov- og Landskabsstyrelsen ved Københavns Universitet, hvis formål er at samle de forskningsresultater og erfaringer, som findes inden for terapihavefeltet, og skabe en model for, hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud, og hvordan haveterapiprogrammer bør integreres. Men hvorfor virker haveterapi på blandt andet stressramte? Man kunne begynde med at spørge: Hvad er stress egentlig? Stress er i grunden en livsnødvendig reaktion som indtræder, når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortisol og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, som gør klar til kamp eller flugt. Efter en tid med længerevarende stressbelastning har mennesket imidlertid behov for at hvile. Og da er søvn ikke nok, man har også behov for mental hvile i vågen tilstand, såkaldt restoration. Flere forskere betragter natur- og havemiljøer som ekstra gode for sådan vågen hvile. Forskerparret Kaplan og Kaplan har en teori, der handler om, hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplan har mennesket to typer af opmærksomhed. ’Den målrettede opmærksomhed’, som vi anvender i det forskerparet betegner som "unaturlige bymiljøer", som når vi udfører kontorarbejde eller kører bil. Da bombarderes vi med information, som kræver vores opmærksomhed. Dette system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet. Når dette sker, og man stadig har brug for at fokusere, slår det sympatiske nervesystem til, og mængden af vågenhedshormoner højnes og pulsen øges. Stort behov for brug af den rettede opmærksomhed fører altså til informationsoverbelastning i hjernen og dermed risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener, at natur- og havemiljøer får informationerne om omgivelserne til at gå en anden og kortere vej i hjernen, hvor vi ikke sorterer i indtrykkene, men snarere scanner omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret "spontan opmærksomhed". Det er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder, at "den rettede opmærksomhed" kan hvile. Forskning har desuden vist, at arbejde med havebrug er en meningsfuld beskæftigelse både fysisk og psykisk.Gennem aktiviteterne opnås et flow. Et flow er en naturlig, fremadrettet og ubevidst tilstand, der skaber mening, formål og lethed i tilværelsen. Jeg kunne blive ved at fortælle om alt det positive ved haveterapi, men jeg vil hellere sige: Prøv det!!! Gå ud i haven og lug ukrudt, anlæg et bed, duft til blomsterne, klip et par grene og tag dem med ind i stuen eller hvad, du nu får lyst til i haven - og har du ikke en have, så gå en tur i parken eller besøg en ven med en have. Der er virkelig noget om snakken, og jeg er glad for, at jeg har en have :-) Hvis du har lyst til at læse mere om terapihaverne, forskningsprojektet eller bare generelt om haveterapi, har jeg lagt et par links i højre side af bloggen :-)

Havens dag bød på opfriskning af et rhododendronbed :-)

Søndag den 12. september 2010 var havens dag, og den blev fejret på manér ;-) Som jeg løftede sløret for i et tidligere blogindlæg, så har vi forberedt en opfriskning af et eksisterende rhododendronbed. Vi har renset for ukrudt og givet bedet ny spagnum, og efter nøje overvejelse har vi valgt, hvilke planter bedet skulle udvides med. Da de rhododendron, der står i bedet i forvejen er gamle og ret store, gav det mulighed for at vælge planter af en vis højde og drøjde :-) Dog skulle vi ved plantevalget tage højde for, at planterne skulle egne sig til et surbundsbed samt til skygge, da bedet står under et stort kirsebærtræ og et stort æbletræ. Samtidig var det vigtigt for os at vælge planter, der kan forskønne bedet i flere måneder. Vi har derfor valgt skimmia, en lille stedsegrøn busk, der bliver ca. 50-80 cm. høj. Den står med fine røde knopper hele vinteren, og får derefter cremefarvede duftende blomster i april/maj. Hortensia skulle der også i bedet, vi har valgt båede de almindelige havhortensia og de statelige syrenhortensia, som kan blive helt op til 2 meter høje og blomster med hvide, lyserøde og rosa farver hele sommeren :-) Vi havde krukker med hortensia, som har stået flot ved hoveddøren hele sommeren, men som vi valgte at plante ud i bedet, så de små krukker ved hoveddøren fik også en fornyelse i form af asters og lyng ;-) Der blev i surbundsbedet også plads til den lille løvfældende busk japansk snebolle, der bliver ca. 1 meter høj og bred og har fine hvide blomster i juni til september, der minder om hortensia, og når blomsterne takker af farves dens blade orange. Sidst men ikke mindst valgte vi en bunddækkeplante, der hedder hønsebær, den lille fine plante, der kun bliver 10-20 cm. høj, blomstrer fra midt i juni og frem til efteråret med hvide blomster. I oktober får den højrøde bær samlede i små klaser for enden af de korte grene. Desuden har den ret fine høstfarver. Når man først er gået igang med at forskønne et område i haven, forpligter det, og vi måtte erkende, at bedet ved siden af i den grad trængte til en kærlig hånd. Så her blev der også ryddet fint for ukrudt, så klokkebusken, der står i bedet, kom til sin ret igen. Men den stod pludselig ret ensom, så den fik selskab af et par syrenhortensia og spiræa "Anthony Waterer", som er en lille tæt kugelformet busk, der kan blive op til 0,75 cm. høj og bred, og som blomstrer med rosarøde blomster i juni til september. Der er selvfølgelig billeder af det hele, og hold da op, hvor er det bare blevet fint, synes vi :-)

Efterår er plantetid :-)

Så sniger vi os så småt ind i efterårsmånederne, og det betyder, at det er tid til at plante buske, træer m.m. i haven :-) Vi har allerede så småt været igang og har fået plantet et fint magnolietræ. Det er lige nu omkring 1,5 meter højt og busket i sit udseende, men med tiden bliver det med sin naturlige vækst til et træ på op til 3 meter :-) Derudover fik vi plantet et æbletræ, der er podet med træ sorter, det vil sige, der er ialt fire sorter på træet: Grundstammen er Ingrid Marie, og de træ sorter, der er podet herpå er Sunrise, Rubinola, Filippa, forhåbentlig skulle træet allerede til næste år sætte lidt frugt, hvis vi er heldige (*krydser fingre*). Rundt om æbletræet har vi sat flotte hostaer, som fint pryder den ellers bare stamme på træet. Der kommer lidt billeder af træerne her, og så et enkelt billede af hus og grund set fra vejen, læg mærke til, at der er kommet en del mere græs op!! :-) Næste projekt er opfriskning af et eksisterende rhododendronbed, men mere om det i et senere indlæg :-)