Julen er kommet over os, og da haven er pakket ind i et tykt lag sne og har været det i over en måned, ja så er arbejdet på huset sat lidt på stand by, men det giver tid til bare at nyde det smukke syn af vinterlandskabet i haven, og vi synes bloggens læsere skal have den samme mulighed, så her følger lidt billeder af julestemningen i huset 2010.
Glædelig jul :-)
torsdag den 23. december 2010
søndag den 28. november 2010
Belægning, belægning, belægning......
En stor del ad stien fra vejen til huset er blevet anlagt, og det gør det noget nemmere at komme til og fra sit hus, og samtidig er det blevet utroligt flot synes vi - omend man i denne tid ikke kan se resultatet overhovedet: Sneen er for alvor kommet til Nordsjælland - og selvom det stiller alt arbejdet med at få færdiggjort stien på standby, så er det jo charmerende, smukt og iddyllisk med al den sne ;-) billederne viser arbejdet, resultatet og sneen :-)












mandag den 18. oktober 2010
Terrasse
tirsdag den 21. september 2010
Der blev plantet buskpotentil, hjortetrøst og prydgræs :-)








Chilifestival

søndag den 12. september 2010
Haveterapi

Haveterapi er idéen om, at ophold og arbejde i naturens elementer har en positiv effekt på individets psyke, og terapihaver kan derfor være med til at hele personer, der lider af stress og udbrændhed. Fænomenet er ikke nyt, faktisk blev soldater, der vendte hjem fra 2. verdenskrig med krigstraumer, behandlet med terapiformen. I nyere tid er der forsket mere i terapiformen, og i Aboretet i Hørsholm ligger terapihaven Nacadia, som er et forskningsprojekt under Skov- og Landskabsstyrelsen ved Københavns Universitet, hvis formål er at samle de forskningsresultater og erfaringer, som findes inden for terapihavefeltet, og skabe en model for, hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud, og hvordan haveterapiprogrammer bør integreres. Men hvorfor virker haveterapi på blandt andet stressramte? Man kunne begynde med at spørge: Hvad er stress egentlig? Stress er i grunden en livsnødvendig reaktion som indtræder, når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortisol og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, som gør klar til kamp eller flugt. Efter en tid med længerevarende stressbelastning har mennesket imidlertid behov for at hvile. Og da er søvn ikke nok, man har også behov for mental hvile i vågen tilstand, såkaldt restoration. Flere forskere betragter natur- og havemiljøer som ekstra gode for sådan vågen hvile. Forskerparret Kaplan og Kaplan har en teori, der handler om, hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplan har mennesket to typer af opmærksomhed. ’Den målrettede opmærksomhed’, som vi anvender i det forskerparet betegner som "unaturlige bymiljøer", som når vi udfører kontorarbejde eller kører bil. Da bombarderes vi med information, som kræver vores opmærksomhed. Dette system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet. Når dette sker, og man stadig har brug for at fokusere, slår det sympatiske nervesystem til, og mængden af vågenhedshormoner højnes og pulsen øges. Stort behov for brug af den rettede opmærksomhed fører altså til informationsoverbelastning i hjernen og dermed risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener, at natur- og havemiljøer får informationerne om omgivelserne til at gå en anden og kortere vej i hjernen, hvor vi ikke sorterer i indtrykkene, men snarere scanner omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret "spontan opmærksomhed". Det er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder, at "den rettede opmærksomhed" kan hvile. Forskning har desuden vist, at arbejde med havebrug er en meningsfuld beskæftigelse både fysisk og psykisk.Gennem aktiviteterne opnås et flow. Et flow er en naturlig, fremadrettet og ubevidst tilstand, der skaber mening, formål og lethed i tilværelsen. Jeg kunne blive ved at fortælle om alt det positive ved haveterapi, men jeg vil hellere sige: Prøv det!!! Gå ud i haven og lug ukrudt, anlæg et bed, duft til blomsterne, klip et par grene og tag dem med ind i stuen eller hvad, du nu får lyst til i haven - og har du ikke en have, så gå en tur i parken eller besøg en ven med en have. Der er virkelig noget om snakken, og jeg er glad for, at jeg har en have :-) Hvis du har lyst til at læse mere om terapihaverne, forskningsprojektet eller bare generelt om haveterapi, har jeg lagt et par links i højre side af bloggen :-)
Havens dag bød på opfriskning af et rhododendronbed :-)

fredag den 10. september 2010
Efterår er plantetid :-)
Så sniger vi os så småt ind i efterårsmånederne, og det betyder, at det er tid til at plante buske, træer m.m. i haven :-) Vi har allerede så småt været igang og har fået plantet et fint magnolietræ. Det er lige nu omkring 1,5 meter højt og busket i sit udseende, men med tiden bliver det med sin naturlige vækst til et træ på op til 3 meter :-) Derudover fik vi plantet et æbletræ, der er podet med træ sorter, det vil sige, der er ialt fire sorter på træet: Grundstammen er Ingrid Marie, og de træ sorter, der er podet herpå er Sunrise, Rubinola, Filippa, forhåbentlig skulle træet allerede til næste år sætte lidt frugt, hvis vi er heldige (*krydser fingre*). Rundt om æbletræet har vi sat flotte hostaer, som fint pryder den ellers bare stamme på træet. Der kommer lidt billeder af træerne her, og så et enkelt billede af hus og grund set fra vejen, læg mærke til, at der er kommet en del mere græs op!! :-) Næste projekt er opfriskning af et eksisterende rhododendronbed, men mere om det i et senere indlæg :-)
mandag den 16. august 2010

onsdag den 21. juli 2010
Post fra Solrød Strand og alarm fra G4S :-)

I dag blev også sikkerhedens dag ;-) Vi fik installeret alarm, så nu har ingen tyve en chance - we are watching you ;o) Det er en rar sikkerhed at have at vide, at ingen kan trænge ind uden at blive opdaget :-)
"Der er klarhed i din pande.....
..... der er mørke i dit hår, der er en strøm af blomsterånde omkring dig, hvor du går og står." Sådan skrev Emil Aarestrup i 1838, og hvem der bare anno 2010 havde en strøm af blomsterånde omkring sig i haven ;-) Men det begynder så småt, og jeg synes bloggens læsere skulle have lov at nyde lidt af bomsterne i havens staudebed, som stadig ikke er et kæmpe flor, men som er godt på vej :-) Høstanemone, storkenæb, chokoladeblomst, floks, lavendel, violfrøstjerne, alle er de smukke, og alle kæmper de om at udvise den fineste blomsterpragt i staudebedet :-)







En duft af tyggegummi i rhododendronbedet ;-)

"Du skal plante et træ.....
.......Du skal gøre en gerning, som lever, når du går i knæ, en ting, som skal vare og være til lykke og læ." Måske er det dette, som Piet Hein så fint indrammer i digtet, der gør, at det at plante og se noget gro kan være en stor oplevelse specielt første gang, man oplever det, og noget universielt uafhængigt af kultur osv. I hvert fald synes jeg, det er helt fantastisk, hvad der kan komme ud af ingenting - og jeg måtte dele denne begejstring med bloggens læsere :-) Jeg fandt i en stor rodekasse på planteskolen en pose blomsterløg til 10 kr., og da det ikke var en herregård, måtte det prøves, der var jo ikke meget spildt, hvis det ikke gav pote. Men hold da op, hvor gav det pote, den lille poses indhold plantede jeg dels i haven og dels i en potte i køkkenet, og her nogle få uger senere har jeg et flor af fine lykkekløver både inde og ude:
Abonner på:
Opslag (Atom)