tirsdag den 11. maj 2010

Havemassakre og "post" fra Italien....

Så ankom fliserne endelig :-) Der har været lang ventetid, idet Novabell - som så mange andre firmaer - på grund af finanskrisen ikke producerer til lager. Så fliserne skulle først produceres, inden de blev fragtet direkte fra Italien til os :-) Så nu bliver der snart travlt i det lille hus, idet mureren kan komme igang, elektrikeren snart skal lave elarbejdet færdigt, vi selv skal male færdigt, lægge gulv og sætte køkken op. Det sidste er Søren og vores nabo i fuld gang med denne aften, da det skal være sat, inden snedkeren kommer og monterer bordpladen om 1½ uges tid :-) Vi glæder os meget til at se både køkken, fliser og gulv, når det er færdigt :-) Samtidig kan vi de kommende dage se frem til mere hjælp fra min mor og Sørens forældre til det sidste malerarbejde. Der er siden sidst også blevet tid til, at jeg kunne "lege" lidt med at fikse et par gamle havestole, der stod i "kolonihavehuset", op. De er skilt ad, slebet og jeg er igang med at male dem sorte, og hvis det lykkes mig at få dem samlet igen, så kommer der selvfølgelig også billede af det på bloggen ;-) Dagen i dag var noget så regnfuld (det væltede ned!!), og det blev denne dag, at vi endelig fik gravet vores jordvarmeslanger ned, så lige nu har grunden ikke set værre ud, og det var lidt af en mundfuld at skulle sluge, da vi i morges fik meldingen, at der skulle fældes endnu nogle træer, for at få plads til alle jordvarmeslangerne :-( Men efter en samtale med den meget fåmælte jyde, der stod for nedgravningen, blev det dog til, at kun en hyld og lidt af en yasminbusk måtte lade livet, og vores æbletræ måtte af med et par grene som sad i vejen for den altødelæggende gravko - jeg tog ingen billeder af massakren, det er ikke et kønt syn, og det gjorde simpelthen for ondt at se på!!!! Kære have: Jeg lover at passe bedre på dig i fremtiden ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar