mandag den 5. april 2010
Påske i arbejdets tegn.....
Vi har været noget tavse henover påsken, men det skyldes, at vi - med rigtig god hjælp fra Sørens forældre og fætter - har knoklet med at spartle med Fermacell fugemasse mellem alle fibergipspladerne i huset. I dag fik vi derudover ryddet godt og grundigt op på grunden, vi fik flyttet afskårne grene og væltede træer, byggeaffald, som vi kan bruge til brænde samt en masse af de gamle ting fra "kolonihavehuset", der stadig stod på grunden, så vi er godt brugte nu. Men arbejdet var vigtigt at få klaret, da grunden i løbet af de næste dage bliver ryddet for håndværkernes ting, containeren med affald og kørepladerne, og meget snart derefter kan vi få planeret jorden i de rigtige niveauer, så den efterhånden så småt kan begynde at ligne en have igen fremfor en byggeplads ;-) De næste par dage vil tømrene færdiggøre det, de mangler på huset, og vi skal derefter fuge med Fermacell fugemasse de steder, vi mangler, og dernæst skal der finspartles med almindeligt sandspartel, sættes væv op og males. Vi håber vi kan nå langt med dette inden udgangen af april.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg havde prøvet et par gange, og det ville ikke lykkes, derfor test.
SvarSletDejligt at se¨der sker en masse, det varer ikke længe før i kan flytte ind.
mange hilsner og knus
Lis
Tak Lis, ja der sker rigtig meget, og vi knokler for det og glæder os rigtig meget til at kunne flytte ind. Vi var forbi i dag efter arbejde, hvor solen skinnede, og der var bare så skønt i haven :-)
SvarSletKnus
Søren & Mette