Vi har været noget tavse henover påsken, men det skyldes, at vi - med rigtig god hjælp fra Sørens forældre og fætter - har knoklet med at spartle med Fermacell fugemasse mellem alle fibergipspladerne i huset. I dag fik vi derudover ryddet godt og grundigt op på grunden, vi fik flyttet afskårne grene og væltede træer, byggeaffald, som vi kan bruge til brænde samt en masse af de gamle ting fra "kolonihavehuset", der stadig stod på grunden, så vi er godt brugte nu. Men arbejdet var vigtigt at få klaret, da grunden i løbet af de næste dage bliver ryddet for håndværkernes ting, containeren med affald og kørepladerne, og meget snart derefter kan vi få planeret jorden i de rigtige niveauer, så den efterhånden så småt kan begynde at ligne en have igen fremfor en byggeplads ;-) De næste par dage vil tømrene færdiggøre det, de mangler på huset, og vi skal derefter fuge med Fermacell fugemasse de steder, vi mangler, og dernæst skal der finspartles med almindeligt sandspartel, sættes væv op og males. Vi håber vi kan nå langt med dette inden udgangen af april.