lørdag den 9. januar 2010

"I sne står urt og busk i skjul"

Det er blevet rigtig koldt i Danmark - så koldt at isbryderne Thorbjørn, Danbjørn og Isbjørn for første gang i 14 år er sat stand by på de danske farvande. Så i en tid, hvor diskussionen om klimaet og den globale opvarmning er i højsædet, oplever vi frost ned til minus 13 grader, og er det ikke bare typisk, at lige netop den vinter, vi gerne vil bygge hus, ja, så skal der være frost, som vi ikke har set den i 14 år!!! Så lige nu står projektet blot og venter på, at frosten går af jorden, så det bliver muligt at grave ud til og støbe fundamentet. Heldigvis skulle det ikke forsinke projektet, men det kræver, at frosten er væk inden starten af februar - så vi krydser fingre og venter og venter og venter og......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar