søndag den 11. oktober 2009

Rhododrendron holder flyttedag

Så blev det tid til at flytte to rhododrendron på grunden, inden "kolonihavehuset" skal væltes, så de ikke kommer med i faldet :-) En rhododrendron tåler flytning på alle årstider, men flyttes bedst i det sene efterår, så en regnfuld dag i begyndelsen af oktober blev dagen for vores flytning ;-) En rhododrendron har en tæt og kompakt rodklump, og de fleste rødder befinder sig nær jordoverfladen, hvilket gør den rimelig nem at flytte rundt med, men det betyder også, at de er meget sarte overfor udtørring, så når man flytter/planter skal man sørge for at vande godt. Heldigvis for os, kunne vi vande godt efter flytningen og lade vejrguderne klare resten på denne våde eftermiddag :-) Først graves planten op fra sin oprindelige plads, dernæst graves et hul, der er stort nok til, at rodklumpen kan komme i samt god plads til rhododrendron spagnum, som fyldes godt rundt om rodnettet. Jorden stampes, og der vandes godt.
Billedserien nedenfor viser flytningen fra start til slut :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar