lørdag den 27. marts 2010

Besøg af havearkitekten

Midt i husbyggeriet måtte vi lige finde tid til at mødes med en havearkitekt på grunden for at gennemgå, hvordan vi får mest muligt ud af vores have og ikke mindst, hvordan haven skal inddeles i niveauer, da vi som bekendt har en noget skrånende grund :-) Grunden til, at vi skal have netop niveauinddelingen på plads allerede, er, at vi får jordvarmeslanger gravet ned i hele haven, og de skal ligge 90 cm. under terræn, hvilket besværliggør en ændring i terræn efter at slangerne er gravet ned. Så vi tog fat i cand.hort. Anne Marie Skjødt, som hjalp os med at få drømmehaven til at gå i opfyldelse, en havevandring - hvis man kan kalde en tur gennem mudderet og byggepladsen det - og bagefter tilbage på tegnestuen, hvor vi fik lavet en haveskitse, som er den, der ses på billedet til venstre for teksten :-) På den måde har vi en plan for havens udseende, som vi kan arbejde videre på sæson efter sæson. Vores prioritet denne sæson er at få dækket af ned til vejen, så vi kan hygge os ugeneret i haven til sommer :-) Nedenfor er lidt billeder af et par af de forskellige planter, vi får i vores have i første sæson :-)


torsdag den 25. marts 2010

Status på husets 9. døgn ;-)

Trods en slem omgang halsbetændelse skal bloggens læsere ikke snydes for at se de enorme fremskridt, der sker på huset. Det er faktisk kun 9 dage siden, at huset blev rejst, og nu er der næsten lagt tegl allerede, elektrikeren har trukket strøm mv. rundt i alle husets rum, og meldingen er, at vi allerede kan få lov at gå igang med at spartle og male til påske!!!! Vi viser lige lidt billeder af huset, som det ser ud på nuværende tidspunkt :-)

søndag den 21. marts 2010

Huset blev lukket af

På vores tur forbi huset i dag kunne vi se, at der nu er blevet lukket af, og i løbet af et par uger vil der komme tegl på :-) Den kommende uge står på gennemgang med elektrikeren af, hvor stik mv. skal være i huset, og fredag bliver særligt spændende, idet vi da får besøg af en havearkitekt, men mere om det senere, nu først lidt billeder af det aflukkede hus :-)






- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 17. marts 2010

Spærrene kom op

Vi var lige et smut forbi huset efter arbejde, og som I kan se, er der kommet spær op :-)




- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 16. marts 2010

Så blev vi husejere :-)

Der skete virkelig meget på denne kolde men solrige dag, hvor byggeriet for alvor er gået igang, hatten af for de hårdtarbejdende Danhaus fyre, som virkelig har lagt en indsats i dag, i morges var der et fundament, og da vi gik hjem kl. 16.30 var alle inder- og ydervægge rejst, og de var så småt igang med at sætte spærkonstruktionen op, og indenfor de næste 2-3 dage er huset lukket med tag og det hele :-) Det er da imponerende, og vi synes bare det er blevet så fint :-) Der kommer nendenfor en lille billedkavalkade af fremskridtene fra i dag udover dem, som blev postet live tidligere :-)



Glastrekanten i stuen

Her er lidt billeder af, at glastrekanten i stuen bliver sat op, og så er der vægge hele vejen rundt :-)






- Posted using BlogPress from my iPhone

Bagsiden af huset

De bagerste vægge er rejst og nu venter vi på at glastrekanten i stuen på forsiden af huset bliver sat op :-)



- Posted using BlogPress from my iPhone

Svævende vægge

Lidt sjovt ser det ud, når væggen kommer svævende i luften ;-)



- Posted using BlogPress from my iPhone

Ydervæggene bliver rejst

Så kom de første ydervægge og det ligner mere og mere et hus :-)


- Posted using BlogPress from my iPhones

Location:Hørsholm

Indervæggene bliver sat....

Der kom en kran og nu sker der virkelig noget, næsten alle indervægge er sat og omkring frokost er ydervæggene rejst :-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 15. marts 2010

Kun få timer til.....

Om meget få timer kommer der vægge rundt om fundamentet, og vi kan næsten ikke vente, så en lille test med blog fra mobilen, så vi er sikre på, det virker, og så vi kan blogge live fra Hørsholm i morgen :-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 12. marts 2010

Fundamentet blev støbt :-)

Så blev der støbt fundament, og nu ser "huset" sådan ud :-) Billedet efterfølgende viser, hvad der en dag bliver en bruseniche - omend den lige nu ser lidt sørgelig ud ;o) Ellers tæller vi bare dage indtil tirsdag den 16. marts 2010, hvor huset bliver rejst - det bliver rigtig spændende :-)



lørdag den 6. marts 2010

Stadig intet hus - men nu er der varme i gulvet ;-)

Så blev der lagt gulvvarmeslanger over hele "huset" - ja et hus er det jo ikke helt endnu, vi mangler nogle vægge og et tag, men det skulle efter planen komme den 16. marts, så det ser vi frem til, men indtil videre er det sjovt at se, hvordan alting langsomt mere og mere kommer til at ligne et hus :-) Imellem tiden har vi endelig valgt et spabad, og er nu også tæt på at have fundet en carport :-)